Et logo skal man have det godt med. Som yndlingsskoen skal det ikke klemme men føles rigtigt og rart til enhver tid. Logoet er virksomhedens ansigt udadtil og skal udtrykke den samme nerve som virksomhedens profil. Der skal med andre ord være harmoni mellem logoets udtryk og virksomhedens kunnen. Det handler alt sammen om at give udtryk for troværdighed – og leve op til dette.
Jeg lægger stor vægt på at etablere denne harmoni under udarbejdelsen af logoet. Som en anden vinkyper ’smager’ jeg på mulige farver, former og typografier for at finde frem til det endelige resultat. Dernæst er det lige så vigtigt, at jeg også får skabt harmoni og genkendelighed i virksomhedens samlede brand således, at virksomheden får dels en stærk og visuel genkendelighed men også, at der igen er harmoni imellem udtryk og kunnen. Intet må klemme eller være for stort – det skal passe!